Klofatninger, bezelindfatninger, haloer og pavébånd
Fatningen afgør, hvordan en ring fotograferes. En solitaire med kløer løfter stenen og lader lys komme ind fra siderne; en bezelindfatning omslutter stenen med en metalkant; en halo omkranser midterstenen med små sten; et pavé- eller kanalbånd har en række små sten langs ringskinnen. Instruksen beder om samme antal, farve, slibning og placering af alle sten, og stenene er de første detaljer, der skal sammenlignes.
Med håndryggen mod kameraet viser ringen sin top og ydersiden af båndet, hvor disse fatninger sidder. Antallet af kløer er lettest at aflæse, når stenen i kildefotoet vender mod objektivet. Når kløerne skal ses større, end håndportrættet tillader, beskærer Detaljebillede stenene og deres fatning og instrueres i at bevare antallet af kløer eller bezelkanten omkring stenen.
Signetringens flade, ringskinnernes profiler og tofarvet metal
Ikke alle ringe handler om en sten. En signetring vurderes på sin flade, plan eller hvælvet, enkel eller graveret med våbenmærke eller initialer; en vielsesring på sin profil, buet, flad eller affaset, og sin bredde; en ring i to metaller på linjen, hvor hvidt og gult metal mødes. Instruksen bevarer formen, silhuetten samt metallets farve og finish og må ikke tilføje, fjerne eller redesigne dele.
Et våbenmærke på en signetring er ganske lille i et håndportræt og er den detalje, der især bør forstørres: Et mærke, der har fået eller mistet en streg, et bogstav eller et felt, er en anden ring. På et børstet bånd eller et bånd i to metaller skal overgangen mellem finishene og børstningens retning sammenlignes, da instruksen behandler højlys i kilden som lys, ikke som metal.
Hånden omkring ringen, kontrolleret før annoncering
På et ringbillede fortjener hånden lige så grundigt et blik som ringen. Instruksen beder om fem naturlige fingre med velplejede negle, fingerspidser mod kravebenet, albuen bøjet tæt på kroppen og håndled og underarm, der går ind i billedet på linje med hånden. Tæl fingrene, kontrollér, at ringen sidder på ringfingeren, og se efter, om hånden hviler et sted, den ikke kan nå.
Sammenlign derefter størrelsen. Båndet skal se lige så bredt ud mod fingeren som det rigtige, og midterstenen må ikke være vokset: Instruksen beder om den faktiske størrelse i forhold til fingeren, hvor det tætte udsnit, ikke et større smykke, gør ringen fremtrædende. En ring, der ser tungere ud, end den er, vildleder en køber lige så meget som en sten i forkert farve.
